RETROGULD bogen er et opslagsværk over et udvalg af de bedste retro-butikker fra hele landet og en håndfuld i Berlin.
Forfatteren Louise Trillingsgaard, også kendt som Frk. Trillingsgaard, der er blogger og retro-kender, giver med RETROGULD bogen sit bud på, hvordan man bedst indretter med retro og viser dig hendes yndlingsbutikker.
Retro, genbrug, vintage og loppemarkeder. Det har aldrig været mere populært at genbruge ting og indrette med ting, der har personlighed og patina. Den ene retroforretning efter den anden popper op, og der sendes indretningsprogrammer, der udelukkende handler om glæden ved genbrugsguldet. RETROGULD bogen er den første bog, der samler det hele og giver gode råd til, præcis hvor du skal handle, og hvordan du kan indrette med dine fund.
RETROGULD bogen er til samleren, den hardcore retro-elsker og også til nybegynderen, der har lyst til at få lidt retro ind i hjemmet og noget vintage i klædeskabet. Det er med andre ord en bog for alle med kærlighed til retro, genbrug og vintage.
RETROGULD udkom i 2015 på TURBINE Forlaget – OBS! UDSOLGT!
– til 249,95 og kan købes lige her
Om bogen siger Frk. Trillingsgaard:
“Det er en kreativ bog om HVORDAN du indretter dig med loppefund, HVOR du kan finde retroguldet og HVAD du kan kigge efter. Det handler ikke så meget om at gå efter bestemte mærker og design, jeg opfordrer i stedet til, at man vælger med hjertet.”
Læs mere om Louise Trillingsgaard her