Først var der opstart af job efter endt barsel.. En hård opgave i sig selv egentligt.. Men undertegnedede vælger da så også lige at skrive en BOG oveni og herefter droppe en ganske almindelig reception ved udgivelse.. Næh nej…
For at undgå opmærksomheden og det helt store postyr tænkte jeg; “Jeg laver da bare lige et bette retro-marked med nogle af bogens butikker.. Det bliver sjovt og herligt uformelt…”
Men lige pludselig greb det om sig – som det altid gør når jeg roder mig ud i noget.. For bare 3 uger siden stod jeg i den KÆMPE (og meget-meget tomme) rå hal i Godsbanen, Århus.. Et par dage efter var den smukke hal booket – og jeg begyndte at skrive fine butikker og private loppehajer op til standene..

Nu..? Tjaaaa, nu er ALLE de 54 små/store stande helt udsolgt.. Med så mange fantastiske og helt unikke butikker og private instagrammere.. Det er så rørende hvor mange, der havde lyst til at bakke om arrangementet, om bog-udgivelsen – og ikke mindst; MIG.. Det havde jeg aldrig troet var muligt for 3 uger siden! Men jeg er udelukkende blevet mødt af kærlighed, varme og masser af opbakning.. På standene kan du finde ALT hvad hjertet måtte begære af retro interiør, vintage mode, upcyclede retro sager

Jeg skal SELV stå på en stand – sammen med den skønne @ogablise. Her skal jeg sælge ud af mine vintagekjoler, børne-vintage, retrostoffer & diverse interiør.. Jeg har shoppet pastel-farvet emballage-lir til at sende mine kjoler og nips standsmæssigt videre..

Lige ved siden af mig står Turbine-forlaget og sælger min bog til en god markeds-pris.
Meget belejligt placeret – HVIS nu folk kunne tænke sig en lille personlig hilsen i deres nyindkøbte RETROGULD bog.. ((Yay))